ELSA Odense arrangerer i løbet af hele studieåret arrangementer og events for studerende på Syddansk Universitet.
Følg os på Facebook og Instagram for altid at være opdateret med de nyeste events!
Røverhistorier
Røverhistorier er et populært og tilbagevendende arrangement i ELSA Odense. Hver gang får vi besøg af en spændende profil fra den juridiske verden, som kan fortælle interessante historier fra deres karriere.
Gennem tiden har vi haft fornemt besøg af både tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen, forsvarsadvokat Mette Grith Stage, forsvarsadvokat Nima Nabipour, forsvarsadvokat Peter Secher og professor emeritus og tidligere dommer ved ICTY Frederik Harhoff. Alle oplægsholdere har underholdt med spændende historier fra deres karriere mens der blev serveret lækker tapas på S’vineriet i Odense.







Eksamensforberedende kursus

Op til januar eksaminerne arrangerer ELSA Odense i samarbejde med Kielberg Advokater eksamensforberende kursus i familie- og arveret for studerende på 1. semester af bacheloren.
Her bliver de studerende klædt på til eksamen med gode tips og tricks som kan supplere undervisning og pensum i eksamensperioden.
Procedurekonkurrence
Som medlem af ELSA Odense har du muligheden for at deltage i lokalrunden af ELSA Denmarks procedurekonkurrence. Vinderen skal videre til Højesteret og procedere mod vinderne fra Aalborg, Århus og København i finalen.
Procedurekonkurrencen finder sted i foråret. Følg med på vores sociale medier for tilmelding.
